Forældre på alle strenge – få musikken til at spille er struktureret i tolv trin, eller det som vi betegner som ”strenge”. For hver streng gennemgås de kontaktfærdigheder, forældre og andre omsorgspersoner skal mestre for at støtte barnets udvikling af grundlæggende samspilsevner og selvregulering.

I programmet har vi forsøgt at tage konsekvensen af, der kan være stor forskel på det man siger og tror man gør, og det man rent faktisk gør. Programmet er derfor udviklet til at forældrene gennem den særlige træning som programmet tilbyder, og fagpersoner lærer, hvordan man arbejder udviklingsstøttende både gennem sproglige og ikke-sproglige samspil. Programmet består både af filmklip og aktiviteter, der taler til følelser og ubevidst viden, og af refleksioner og hjemmeopgaver, der taler til den kognitive og bevidste viden.